Børn
Børn er små unikke personligheder under udvikling. Hvert eneste barn har sin helt egen særlige genetik, personlighed og livssituation, og samtidig indgår de fra deres første dag i livet i et fællesskab med andre mennesker. En del børn indgår i flere fællesskaber (delebørn/sammenbragte familier). Jeg arbejder med børn fra 3 år til de er unge.
Vi voksne har i fællesskab ansvaret for barnets/børnenes udvikling. Er de oplevede vanskeligheder naturlige reaktioner på miljøpåvirkninger? Er der noget mere, vi som voksne omkring barnet kan gøre anderledes/bedre? Er der noget særligt ved barnet, vi skal lære at kende og forholde os til med særlig opmærksomhed eller varsomhed?
Barnet i centrum: - men med barnet set i forhold til sine relationer - kan vi tale sammen om, hvordan vi bedst afhjælper den konkrete bekymring, styrker barnets selvværd eller hvad vi finder det rigtigt at gøre.
Jeg har arbejdet med børn hele mit arbejdsliv. Som lærer- og speciallærer og som psykolog, gennem familiearbejde - og jeg har selv fire børn og nu børnebørn.
Vi skal tale sammen ! I forhold til børn er det altid aktuelt med et samarbejde mellem barnets voksne
|