Mindfulness
Mindfulness er en ny betegnelse for det at finde ro og opleve nærhed i en ellers travl og til tider stressende hverdag. På ganske kort tid er det muligt at komme i en tilstand af hvile og ro, der hjælper til at klare resten af dagen på en bedre måde. Det er en teknik, der kan opøves gennem træning.
Hvis man er god til at finde ro på andre måder, så er det lige så godt, men det har vist sig, at der er mange mennesker, der har svært ved at komme ned i "gear", når de har været overbelastet eller opnået indre uro. Her er det hjælpsomt at kende til mindfulness.
Jeg giver undervisning i mindfulness, praktiserer mindfulness i behandlingen, og jeg har gode erfaringer med personer, der aktivt bruger det stress-forebyggende efterfølgende.
|